Håndtering af fosfor under ny fosforregulering

Håndtering af fosfor under ny fosforregulering - SEGES Projektsitet

Formålet er, at alle bedrifttyper tilpasser sig optimalt til den nye fosforregulering indført fra 2017/18, og at fosforudnyttelsen i landbruget forbedres. Dette sker ved at undersøge forskellige tilpasningsmuligheder.

Indenfor alle husdyrgrene fokuseres der på at reducere udskillelsen af fosfor i husdyrgødning og opbygge systemer, der gør det muligt at anvende egne data fra bedriften i gødningsplanlægningen. I 2019 bygges der videre på de vejledninger, der allerede er udarbejdet i projektets første år.

Problematikken om manglende overensstemmelse mellem fosforudskillelse beregnet ud fra målinger af fosforindholdet i gylle og den teoretisk beregnede udskillelse ud fra fodringen analyseres. Potentialet i at anvende den naturlige lagdeling i gyllebeholdere til at omfordele fosfor mellem bedrifter undersøges. Ved markforsøg afdækkes, om der er arealer, hvor den ny fosforregulering giver problemer med at sikre afgrøderne en tilstrækkelig fosforforsyning. Rensning af drænvand for fosfor ved drænfilterteknologier demonstreres. Tilpasning til ny fosforregulering ved reduktion i fosforudskillelsen, gylleseparering mv. sammenlignes i case-beregninger.

Effekterne af projektet er, at fosforudskillelsen i husdyrgødning reduceres med 10 pct., og bedrifterne kan tilpasse sig den ny regulering med et begrænset tab. Drænfilterteknologier kan vise vejen til at reducere fosfortabet til vandmiljøet her og nu.

Dyrlægemøde 3. september 2019, Vejle
Bestemmelse af næringsstofindholdet i gylle før udbringning er en vigtig forudsætning for at sikre en opti-mal næringsstoftildeling til bedriftens afgrøder.
I denne beregning er der regnet på optimal tilpasning til fosforloftet. Ud fra en case er det beregnet, at placering af gylle til majs er rentabel.
I denne beregning er der regnet på optimal tilpasning til fosforloftet. Ud fra en case er det beregnet, at gyl-leseparering er rentabel sammen med placering af gylle til majs og brug af undtagelsesbestemmelsen for kvægbrug.
Området i ID 15 42.320.719 fra nord for Holmstrup til nord for Brylle og ID15 42.320.119 beliggende øst for Tommerup St. på Fyn undersøges for potentiel etablering af drænvirkemidler, der har fosforeffekt.
Efterårsgødskning med DAP i 14 forsøg i 2019 har i gennemsnit ikke givet merudbytter. Der er dog stor variation mellem effekterne i de enkelte forsøg. Det har ikke været muligt at påvise en effekt af tidspunktet for tildeling af fosfor til vinterhvede.
Erfaringerne viser at fosfortesteren er i stand til at give et mål for plantens fosforstatus. Der er dog behov for forbedret grundlag for tolkning af målingerne, samt en reduktion i antallet af fejlmålinger apparatet laver.
Fagligt Nyt 2019
Temagruppe mineraler, januar 2019
SEGES og Kopenhagen Fur har udarbejdet vejledningen i type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor for kvæg, svin, fjerkræ og mink. Vejledningen er et supplement til vejledningen fra Landbrugsstyrelsen
Artikel fagmagasinet svin, februar 2019
Landbrugsstyrelsen åbner for en ny 1-årig tilskudsrunde for bedrifter med fjerkræ og mink, som er beliggende inden for områder med skærpede fosforlofter. Ordningen skal kompensere for øgede omkostninger til udbringning af husdyrgødning.
For at få en retvisende analyse af næringsstofferne i gyllen er det altafgørende, at der er udtaget en prøve, som repræsenterer indholdet i hele gyllebeholderen. Læs her en vejledning i, hvordan du udtager en repræsentativ gylleprøve.

© 2021 - SEGES Projektsitet